Vehlsgaard stutteri og hestepension

Velkommen

Velkommen til Vehlsgaard stutteri og hestepension. Vi er centralt beliggende mellem Silkeborg, Viborg og Kjellerup i naturskønne omgivelser. Ud over avl af egne heste driver vi en lille privat hestepension, der henvender sig til hesteejeren, der ønsker et hyggeligt miljø for både hest og rytter, samt etisk omgang med dyrene. Vores egen passion for heste ligger mange år tilbage, da vi begge er opvokset med heste.

Vi har valgt at give flere muligheder for opstaldning, da nogle ønsker selv at hjælpe til, mens andre prioriterer tiden til ridning, hvor vi så står for det praktiske. Vores egen interesse ligger både i ridning og avl, hvor vores ambition er at avle rideheste der kan gå på højt niveau.

Alle hesteracer og størrelser er velkomne.

Vi er medlem af Dansk Varmblod.

 

 

Nyt fra Vehlsgaard

16-02-2015
Yeeesssss
Idag er Arabella blevet tildelt den ærefulde titel som "Elitehoppe". Ud over stabil avl er hun mor til en B-hest i dressur, samt mor til "Amazing Billy Boy", der er udtaget til dette års auktion i Herning. Super, når man selv venter sit tredie føl efter hende.
10-12-2014
Eternity solgt
Selv om det jo er en smule vemodigt at sige farvel til sine føl, er det dog med glæde at Eternity har fået nyt hjem. Hun er kommet til en rigtig sød pige i Brædstrup, og vi glæder os til at kunne følge hende på ridebanerne om et par år. Hun skal nok vække opsigt.
16-08-2014
Følskue
Endnu engang kunne vi tage to føl med til Dansk Varmblods følskue. Denne gang i Ikast, som altid er gode for et solidt arrangement. Vejret kunne der ikke klages over, og resultaterne var der absolut heller ikke noget at udsætte på. To godkendte kåringer, og Zelfie udtaget til Region Nords følauktion. Det var stort.
12-06-2014
Og så igen
Præcis en uge efter første foling kom så årets andet føl. Det var Arabella der leverede et virkelig flot hingsteføl efter Blue Hors Zee me Blue. Vi håber han bliver lige så velgående som sin storebror. Føllet blev døbt " Vehlsgaards Zelfie"
05-06-2014
Årets første føl
Stik mod alle forventninger blev det Startlight, der satte et super kønt hoppeføl til verden Grundlovsdag. Vi var så heldige at opdage det, så vi fik filmet det meste af forløbet. Det var en rigtig stor oplevelse. Føllet blev døbt " Vehlsgaards Eternity"
19-08-2013
Følskue på Vilhelmsborg
Efter en lang køretur fra morgenstunden, kunne vi fremvise begge vores føl, på de tidligste hold. De var desværre lidt trætte af køreturen, men gik begge igennem med 8 i helhed. Alt i alt et ganske tilfredsstillende resultat.
07-08-2013
Den nye ridebane taget i brug
Så blev den nye 20x60 bane endelig helt færdig og taget i brug. det giver absolut gode muligheder for at få trænet lidt mere på hestene. Tak til Stenrøgelgaard for det gode arbejde med banen.
30-06-2013
Følchampionat BlueHors 29 juni
Det var en stor oplevelse at kunne deltage i BlueHors følchampionat, med hele to føl. Attraction klarede sig flot i kategorien dressur hingste, hvor det blev til en rigtig flot finaleplads efter nogle særdeles tilfredsstillende kommentarer fra Poul Gravgaard. Hurricane fik ligeledes nogle meget flotte kommentarer med på vejen i kategorien springbetonede hingste, men kom grundet sin meget unge alder ikke videre til finalen. Begge føl stiller til det officielle følskue på Vilhelmsborg d. 18 august.
09-06-2013
Årets andet føl
8 juni var det Starlights tur til at sætte en lille hingst til verden. En lille langbenet fyr, som gerne skulle arve farens springegenskaber. Faren er Favorit Ask.
04-05-2013
Så kom årets første føl
Tre uger over tid blev det endelig til årets første foling på Vehlsgaard. D. 29 april fik Arabella et super flot hingsteføl, som allerede viser flotte gangarter. Man kan godt se at Don Romantic er faren.
06-10-2012
God kåring af Starlight
Til trods for at være en ældre dame (13 år) lykkedes det at få kåret Starlight i DS. Ganske fine karakterer med udemærkelse i skridt og trav. Både hun og føllet opførte sig eksemplarisk på dagen.
14-08-2012
Trailerudlejning
Så bliver der mulighed for at leje hestetrailer hos Vehlsgaard. Forsikringspapirerne skal lige bringes i orden, så alt foregår på lovlig vis.
21-07-2012
Idag har vi været afsted på vores første følchampionat med Vehlsgaards Cassiopeia. Det var Stutteri Katrinelund, der havde inviteret til følchampionat for føl efter Katrinelunds hingste. Cassiopeia overgik vores forventninger, og trak nogle rigtig flotte karakterer. Se link
20-07-2012
Starlight blev her til morgen konstateret drægtig med Favorit Ask fra Stutteri Ask. Dette skulle gerne resultere i et springbetonet føl med stort potentiale. Afstamningen fejler i hvert fald ikke noget.
19-07-2012
Vehlsgaard har netop indkøbt en ny avlshoppe, som vi har store forventninger til. Ansgårds Arabella er kåret i RDH og ved indkøb ifolet med Blue Hors Don Romantic. Forventet foling er medio april 2013. Det glæder vi os virkelig til.
Hygge i rytterstuen
Starlight dressurstævne 2010

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

06.05 | 16:40

Hej! Han ser rigtigt godt ud, bliver spændende at se hvordan han udvikler sig ! Arabella ser da også ud til at have det godt :o)
Hilsen Stine

...
14.11 | 17:08
Attraction har modtaget 1
03.09 | 16:37
Kontakt info har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE